Mere bæredygtige emballage

Cradle to Cradle®
certificeret på guld niveau


Gennem vores søsterselskab KLS PurePrint tilbyder vi mere bæredygtige tryksager. KLS PurePrints vision er at blive verdens grønneste trykkeri og i 2023 blev de Cradle to Cradle® guld certificeret.

Cradle to Cradle® er en miljøcertificering, der tager højde for hele produktets livscyklus og sikrer, at et produkt ikke forurener, ikke tærer på jordens ressourcer og indgår i naturens eget kredsløb.

Dét vi gjorde
Tryksager

Guéri Skin Science

Guéri Skin Science er et dansk hudplejebrand, der tilbyder produkter målrettet specifikke dermatologiske udfordringer.

Vi foreslog Guéri at bruge Cradle to Cradle® sølv certificeret emballage til deres eksklusive hudplejeprodukter, og de var helt enige i, at det var den rigtige vej at gå.

Emballagen ligner sig selv, og den gode kvalitet er bevaret. Forskellen er bare, at den nu er miljøvenlig og hverken forurener eller tærer på jordens ressourcer. Emballagen kan nedbrydes biologisk, hvorved den indgår i naturens eget kredsløb.

Simpelt

Stifter af Simpelt, Emma Bech Hansen, har en mission om at reducere plastikforbruget i vores hverdag. I dag er Simpelts hovedprodukt shampoobarer, som er faste fremfor flydende og derfor ikke behøver plastikemballage. I stedet leverer KLS PurePrint en emballage, der er certificeret med Cradle to Cradle® sølv, og som derfor ikke tærer på jordens ressourcer.

ADA

ADA er en babyalarm, som ved hjælp af kunstig intelligens, genkender babylyde og sorterer baggrundsstøj fra. Bæredygtighed har stor betydning for stifterne bag, som har valgt at producere babyalarmen i naturgummi. Derfor faldt valget af emballageleverandør naturligvis også på KLS PurePrint, der producerede en smuk emballage certificeret med Cradle to Cradle® sølv.

DEVI by Danfoss

Verdens første Cradle to Cradle® guld certificerede emballage, som også er komposterbar, blev produceret for DEVI by Danfoss af KLS PurePrint.

Danfoss-koncernen vil hjælpe deres kunder med at skabe en mere bæredygtig verden, og derfor indgik de et samarbejde med KLS PurePrint om emballagen til deres seneste termostatserie, som skal bruges til elektrisk gulvvarme.

Claus Grundtmann

Salgsdirektør

+45 23 23 03 16
cgj@bording.dk

Peter Edslev

Salgsdirektør

+45 28 97 24 00
ped@bording.dk

Skriv til os

This field is for validation purposes and should be left unchanged.